Akut dyrlæge AFTEN OG WEEKEND

Vi hjælper dine dyr udenfor normal åbningstid

Har du brug for en akut dyrlæge i Nordsjælland? Vi vil meget gerne hjælpe både dig og dit kæledyr – også når vi ellers har lukket. Vi har åbent i vagten efter lukketid mellem 17-21 samt i weekenden. Vores dyrehospital er beliggende i Ølsted nær Frederikssund og Frederiksværk.

Få fat på vores dyrlægevagt på telefon

Et kæledyr bestemmer ikke selv, hvornår det bliver sygt, og derfor har vi dyrlægevagt, der dækker hele Nordsjælland. Vi har selv vagt det meste af året, kun afbrudt af enkelte dages kursus.

Så vidt muligt svarer vi telefonen døgnet rundt. Har vi ikke selv mulighed for at svare telefonen, henviser vi til en anden dyreklinik, som du kan tage kontakt til for en akut dyrlæge. Vi kan anbefale Karlslunde Dyrehospital.

Hvad koster en dyrlæge i weekenden?

Leder du efter en akut dyrlæge, der er åben i weekenden? Vi står til rådighed i hverdage efter lukketid, mellem 17-21 samt i weekenden efter aftale. Da vi ikke får penge for at være en døgnåben dyreklinik, tager vi et vagthonorar for at se dit kæledyr uden for normal åbningstid. Vores priser på akutte behandlinger samt dyrlægepris i weekenden er på 100 % af vores dagstakster, mens der ved operationshonorar bliver tillagt 50% oveni dagstaksten.

Du kan finde vores dagstakster her.​

For akutte telefonkonsultationer uden for vores almindelige åbningstid forbeholder vi os ligeledes retten til at tage betaling ved konsultationen. I så fald sender vi dig en faktura til betaling.

Ring til vores dyrlægevagt ved behov for akut behandling

Hvis dit kæledyr er blevet syg i weekenden eller uden for vores almindelige åbningstid, skal du endelig tage kontakt til os så hurtigt som muligt. Henvendelser til vores akut dyrlæge bedes du altid kontakte vores vagtdyrlæge telefonisk, så du kan få svar med det samme.

Du bedes ringe til vores dyrlægevagt på telefon 47 77 77 61 og fortælle om dyrets tilstand, så finder vi sammen ud af, hvad der vil være den bedste løsning.

Har du nogle ikke-akutte spørgsmål, er du velkommen til at skrive til vores e-mail dyrlaegen@mail.dk, ligesom du også kan booke en ikke-akut tid via vores onlinebooking.

  ET TIP INDEN DU RINGER​​ - TEMPERATUR

For at vi kan hjælpe dig hurtigst og bedst muligt, er det en god idé at tage temperaturen på din hund eller kat inden du ringer. På den måde kan vi hurtigt afgøre hvor akut situationen er, samt hvilken behandling der ​kunne være mulig. Det er dog ikke altid at diagnose kan stilles via telefon, og du vil derfor skulle forbi klinikken så vi kan tilse din hund eller kat. 

  Ved du, hvordan man bedst tager temperaturen?

Smør vaseline på termometeret og stik det et lille stykke ind - drej det herefter ud til siden, så vi får temperaturen på indersiden af slimhinden, frem for eventuel temperatur på afføringen. På den måde får du den mest korrekte temperatur.

  Hvad er normal temperatur for hund og kat?

Normal temperatur for hund og kat ligger mellem 37-39 grader. Er din hund eller kats temperatur enten højere eller lavere end dette, skal du straks ringe 47 77 77 61, så vi kan give den rette behandling i tide.

Storhavelse Dyreklinik

Henrik Bang Jørgensen

Store Havelsevej 171, 3310 Ølsted

Klik her for rutevejledning


Telefon: 47 77 77 61
E-mail: dyrlaegen@mail.dk

Åbningstider

Klinikken er åben efter aftale på hverdage 8:00-17:00, samt vagtåbent udenfor almindelig åbningstid.

Telefontid

Telefontid mellem kl. 8:00 og 17:00.

​Dyrlægen træffes bedst imellem 08:00 og 09:00.
Akut telefontid mellem 17:00-21:00 samt i weekenden.

Akut hjælp

Vi passer selv vagten, så du får du den samme dyrlæge om aftenen som om dagen.

​Vagten har åbent mellem 17:00-21:00 samt i weekenden. Læs mere om vagt og akut hjælp her.