PI Parainfluenza – er en luftvejsinfektion som ofter er selvbegrænsende ligesom influenza. En voksen sund hund kan godt klare sygdommen selv men hvalpe og gamle hunde er mere udsat. Hvis man går til hundetræning og bliver smittet, må man ikke komme mere. Der kan det være en god ide.
Det er en nasalvaccine, dvs. at man “hælder” vaccinen ind i næsen. Det er ikke mere end nogle dråber i hvert næsebor. Det giver en meget bedre virkning af vaccinen i forhold til injektion.
PI skal gentages hvert år.
BbPi Bordetella bronchiseptica – kaldes også kennelhoste. Hundene bliver ofte mere syge end af Parainfluenza. Der kommer en karakteristisk tør hoste og ejeren oplever, at hunden ligesom har noget siddende i halsen. Det er bare en irriteret hals. Det er en årlig vaccine. Vi har oplevet, at der gik 1 år og 20 dage, så kom hunden med en infektion.
Det er også en nasalvaccine, dvs. den hældes også ind i næsen.
Trilyme, Borrelia burgdorferi – er en vaccine mod den bakterie, som flåter overfører. Flåterne er i sig selv ikke farlige ,men de kan overføre borrelia.
Hos hunde giver det en generel infektion, og i nogle tilfælde sætter det sig i leddene, hvorfor hunden kommer til dyrlægen med en halthed, som skifter fra ben til ben eller kommer og går.
Hvalpe skal have 2 gange med 2-4 ugers mellemrum, voksne 2 gange med 2-4 ugers mellemrum og herefter årligt.
Hvis man beskytter hunden med et ordentligt loppe/flåtmiddel, kan man undgå at vaccinere for borrelia.
L4 Leptospirose – Kaldes også Weils syge hos mennesker. Det er en bakterie, som angriber nyrerne, hos mennesker er den ofte dødelig. Heldigvis er den begrænset til rotter, som spreder smitten med deres urin. Vaccination bør begrænses til hunde i områder med risiko for smitte eller til hunde med en livsstil, der bringer dem i risiko.
Det er primært jagthunde, som kommer i kontakt med ferskvand, samt hunde som opholder sig, hvor der er rotter. Dvs. hvis man har høns i haven eller har en hund, som aktivt jager små gnavere.
Til sidst er der anbefalinger for hunde, som befinder sig i hundekenneler, eksempelvis som hos Dyrenes Beskyttelse. Kort kan man sige, at de skal have det hele men oftere.